I det eksklusive Nordkyst område, Hellebæk-Ålsgårde-Hornbæk findes dette sjældent udbudte American dream house, med masser af plads til hele familien.

 

Huset er beliggende med skøn ugeneret udsigt til naturen fra privat lukket vej. Husets hjerterum er den store højloftede stue, hvor lyset strømmer ind fra himmelhvælvet. Her samles familien fra husets hele 5 værelser.

Fra det store opholdsrum på førstesalen er der samme åbne kik til himmel og natur. Svalegangen langs trappen sikrer, at der er god kontakt til husets store fællesrum. Boligens køkken/alrum ligger i åben forbindelse med den smukke rustikke stue, der også giver mulighed for hygge omkring brændeovnen, på de kolde dage.

De 5 værelser har alle en god størrelse, udsigt samt masser af rustik charme. Der er tre værelser på førstesalen samt stort familiebadeværelse.

Husets Master Bedroom i stueetagen har fløjdøre til terrasse og have. Terrassen løber i hele husets længde og er særlig bred, hvor der er direkte udgang fra stue og soveværelse.

Huset er i alt på 227 boligkvadratmeter samt 69 kvadratmeter garageanlæg, der eventuelt kan omdannes til opholdsrum eller måske separat lejlighed, da garageanlægget ligger i jordniveau (til/fra kørsel) og har indlagt varme og vand. Med kun 7 km til Hornbæk og 1 km til Langebro vil sommergæsterne hurtigt indfinde sig, hvis de bliver budt.

Ejendommen har aldrig været handlet!

Bemærk at varmeforbruget er særdeles lavt (Energimærke B) og det samme er ejerudgifterne. Huset fremstår velholdt og er nymalet i 2017.

Som noget ganske specielt er der i underetagen indrettet dobbeltgarage med remote betjente porte, så bagage og indkøb altid kan organiseres i tørvejr eller skygge. I forlængelse af kælderens velorganiserede og opvarmede værksted går en trappe direkte op til køkkenet, så familien hurtigt kan få indkøbet på plads.

Huset ånder med naturen og emmer af sommerstemning, når alt er grønt og solrigt, og er lunt og hyggeligt omkring brændeovnen, når sne og blæst ændrer årstiden omkring huset. Se foto i nedenstående eller endnu bedre, kom forbi og oplev det personligt!

Området omkring ejendommen:

Kæmpe naturområde bestående af naturskov, overdrev, søer, moser, ferske enge og høslætsarealer på den anden side af vejen, hvor et rigt dyreliv udfolder sig, og hvor rovfuglene har foderplads. På få minutter kommer familien til det hyggelige badeområde ved Langebro, hvor sejlklubben byder på aktiviteter, ikke at glemme Hornbæk strand 8 min. væk.

Indkøbscenteret i Ålsgårde dækker familiens behov i dagligvare, derudover findes der frisør, apotek, fitness, sundhedshus m.v. Trafikken glider glat på disse kanter. Der er gode skole– , fritidsklub og pasningstilbud, (samt privatskolen Skorpeskolen) i nærområdet med sti og cykelsti til alle fra ejendommen. Der er stor sportshal og 4 tennisbaner 500 m fra ejendommen. Ikke at glemme det lokale kulturhus Bølgen. Og i cykelafstand finder man Nordøstsjællands Rideklub (3,5 km fra ejendom).

Hellebæk-Ålsgårde afgrænses mod nordvest af Hornbæk Plantage og mod sydøst fletter byområdet sig ind i Teglstrup Hegn. Området rummer en spændende kulturhistorisk fortælling omkring et af Danmarks første industrielle miljøer, hvor der først var geværproduktion og senere klædefabrik der i dag er omdannet til et erhvervshotel. Områdets bebyggelser består hovedsagelig af parcelhuse, en del mindre tæt-lave bebyggelser, samt en enkelt etagehus bebyggelse.

I skaren af rige byer placerer Ålsgårde Hellebæk sig blandt dem hvor gennemsnitsindkomsten er højest i Danmark (i samme gruppe som fx Gentofte, Holte, Charlottenlund) og flere kendte erhvervs personligheder har bopæl i området.

PS! Det er hurtigere, at køre i bil fra Klampenborg/Charlottenlund til Ålsgårde end det er, at køre fra Klampenborg/Charlottenlund til Kgs. Nytorv – København, just saying!

Grunden er på 1049 m2

Energimærke: B

Ejendommen er opført i 2006 (afsluttet i 2007)

Bo og lev anderledes, køb for en kontant pris: 5.495.000

Kontakt og fremvisning kan aftales med Min Bolighandel

Video præsentation kan ses her.

 

En væsentlig ting at tænke over når man køber hus er ikke kun kontantprisen men også de årlige omkostninger! Det kan over 10 eller 20 år, med rentes rente og inflation, give flere millioner kroner i prisforskel på ejendomme man troede kostede mere eller mindre det samme!

Her et eksempel, begge er ejendomme til salg og oplysningerne er fra salgsopstillingerne. Der forudsættes 4 % rente og 2% inflation. Der tages forbehold for fejl.

Birkehegnet 18, Ålsgårde

Kontantpris DKK                         5.495.000

Boligareal m2                              227

Kvm2 pris                                     24.207

Energimærke                               B

Opført/godkendt år                    2007

Ejendomsskat                            25.480

Ejendomsværdiskat                  27.825

Forsikring                                    3.542

Opvarmning                               10.179

Årlig vedligeholdelse                5.000

 

Over 20 år er de fasteomkostninger kr. 2.983.017

 

Nordre Strandvej 281A, Ålsgårde

Kontantpris DKK                        5.995.000

Boligareal m2                             242

Kvm2 pris                                    24.772

Energimærke                              E

Opført/godkendt år                  1918

Ejendomsskat                           70.000

Ejendomsværdiskat                 50.067

Forsikring                                   7.531

Opvarmning                               47.239

Årlig vedligeholdelse                25.000

 

Over 20 år er de fasteomkostninger kr. 8.095.008

 

Med andre ord er der en løbende fast omkostnings forskel på kr. 5.111.991 over 20 år på disse 2 ejendomme! Derudover er der en kontantpris forskel på plus kr. 500.000 som også skal forrentes.

Ja, den ene ejendom er beliggende på en strandvej, men der er ikke fri og uhindret vand udsigt og der er meget trafiklarm fra en befærdet vej.

Den anden ejendom har udsigt over natur med beliggenhed på en privat lukket vej i gåafstand til vand, skov og natur.  Begge har mere eller mindre samme afstand til Hornbæk Strand, indkøb, skoler m.v.

Det er relativt simpelt selv at udforme disse regnestykker på ejendomme man har interesse i og sammenligne økonomien over tid og ikke kun kontantprisen.

Ovenstående betyder fx, at man kunne have købt en lejlighed i Syd Frankrig for samme penge, købt en stor båd og bil(er), rejst flere gange årligt eller haft et markant større privat forbrug, alt sammen efter ønske og smag.

 

Er det her der er åbent hus

 

 

Hvis du vil se mere er det nok bedst du kommer forbi 🙂

 

Alle foto er taget fra ejendom